Historier om Ravelinen

Ravelinen

I hovedstaden København, har vi Ravelinen her ved Volden på det yderste Christianshavn, og vi har de små haver på Frederiksberg – nedenfor Frederiksberg Slot – alle som nogle helt særlige traktørsteder med historie og atmosfære – og både udendørs og indendørs servering.

Ravelinen-Historie r-1Ravelinen blev opført i 1728 og er i dag selvfølgelig fredet. Bygningerne var fra starten en slags bomhus og militær vagtstue, hvor vagtfolk holdt forbipasserende tilbage for at kontrollere, at man nu havde betalt told ved overgangen fra land til by. Amager var jo åbent agerland, og Christianshavn var set herfra starten på storbyen.Navnet ravelin er fransk og betyder ¨vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner¨. Oversætter vi det til lidt mere nudansk – så betyder det en slags fremskudt fæstningsværk mellem to af Christianshavns voldes bastioner – ¨Elefantens Bastion¨ mod SAS hotellet – og ¨Løvens Bastion ¨mod Christiania og Holmen.Christian d. 4. lod voldanlægget omkring Christianshavn anlægge for at beskytte byen også fra denne side – og i dag er voldanlægget byens mest intakte og uspolerede af alle ydre forsvarsanlæg.

Det er her man bl.a. går tur Store Bededagsaften. Anlægget bestod af en række bastioner, og frem mellem dem skød altså endnu mere fremskudte fæstningsanlæg – spinkle raveliner – som her Ravelinen. Den lå som en lille kunstig ø ude midt i voldgraven, hvad jo er svært at forstå i dag, hvor vejen mellem Amager og Christianshavn har vokset sig stor og bred og maser sig gennem voldgraven. Før var der en lille smal vej fra Amager til Ravelinen og videre fra Ravelinen en træbro til Christianshavn.I 1856 nedlagde byen helt fæstningen og dermed Amagerport, men Ravelinen, den lille kunstige ø blev liggende, og dermed også huset Ravelinen. Ordningen med at betale bompenge ophørte så sent som i 1915.

I 1942 åbnede bygningen så som restaurant og traktørsted med pragtfuld udsigt over voldgraven. Siden er der bygget noget til.

Acciseboden

Acciseboden på Christianshavns Vold ligger en tand længere inde mod torvegade end Ravelinen – på samme side af og på kanten af volden. Det er den meget smukke, lille gule bygning med det elegant formede tag – og med lidt mindre interessante barak-toiletter på bagsiden.

Ravelinen-Historie r-2Huset er fra 1718-20 og er ikke – trods navnet – en accisebod, men er opført som portnerbolig eller vagtbolig mens Assiceboden lå længere ude på Amager, hvor Amagerbrogade og Markmandsgade munder ud i Christmas Møllers Plads. Accise er fransk og betyder “indenlansk afgift på forbrugsvarer, især når disse bragtes til byen”, altså er en accisebod en slags by-told-bod. Så accise – eller “zise”, som man også kaldte det, er en afgift. Senere hed det konsumtion, og idag hedder den slags moms og betales direkte ved køb – ikke når vi passerer byporte.

Når bønderne skulle til byen med varer, måtte de betale afgift, og det foregik ved acciseboden, som altså lå længere ude ved Markmandsgade.

Videre frem med byen blev man så kontrolleret ved Ravelinen, hvor vagtmænd så efter, at man nu også havde betalt afgift for de varer, man havde med, og længere inde igen finder vi så det fine, gule hus, vi idag kalder “Acciseboden”, men som rent faktisk kun er en slags portnerbolig. Boden lå tidligere længere ude på vejen, men da vejen i 1930’erne skulle udvides, rullede man det meget behændigt 10 meter tilbage med volden. Den egentlige accisebod ved Markmandsgade var fra 1820’erne. Den rev man siden ned i 1913, men den, vi nu kalder Acciseboden, er heldigvis fredet.

Amagerport

Vesterport, Østerport og Nørreport er begreber, vi kender i det daglige i København. Men Amagerport bruges lidt mindre. København havde tidligere fire byporte, som man skulle igennem, når man skulle ud og ind af byen. Og her opkrævede byen bompenge. Portene var rene bygningsværker, men navnene har vi idag kun tilbage i Vesterport station, Østerport station og Nørreport station. Da der jo ingen station er på Amager, er navnet næsten helt forsvundet i daglig tale.

Ravelinen-Historie r-3Amagerport lå, hvor torvegade skærer gennem voldanlægget. Første port blev opført i 1668, den næste kom i 1724 og var ganske flot udstyret – endda allermest mod Amager – med sandstensdekorationer. Amagerport var den mindst betydningsfylde af byens fire kontrolsteder, for har var der jo ikke tale om vejen ud til det åbne land, kun til øen Amager, og herigennem skulle kun Amagerbønder.
I 1856 nedlagde København sin fæstning, det vil sige man opgav at have voldanlæg og forsvarsanlæg omkring byen, og på den måde fik vi til gengæld herlige parkanlæg som Chriatianshavns Vold, der dog først åbnede som rekreativt område omkring århundredeskiftet.

De andre gamle voldanlæg er Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedparken og Tivoli, der tilsammen udgjorde et andet væsentligt forsvarsanlæg omkring byen med de tre byporte. (En sådan byport kan man idag stadig opleve i Stege, hvor man har evnet at bevare den, selv om den i virkeligheden er til gene for dagens trafik).I 1920 lod Københavns vejvæsen opstille kilometersten, hvor de fire byporte havde stået. Her på Christianshavn står stenen nøjagtig der hvor porten stod. Stenene er formgivet af arkitekt P.V. Jensen Klint (møbelarkitekten Kaare Klints far) – som også tegnede Grundtvigskirken og den pragtfulde toiletbygning ¨Suppeterrinen¨ midt i Trianglen.

Den Gamle Mølle

Oppe på volden ligger i dag resterne af en gammel mølle ¨Lille Mølle¨ – man ser den nede fra Ravelinen, når der ikke er for mange blade på træerene. Møllen er opført omkring 1800, men inden da var der en stubmølle på stedet.

Ravelinen-Historie r-4Dengang var der jo frisk luft omkring voldene, da der ikke var bygget i højden på Christianshavn. Der groede heller ikke træer på voldene, som vi kender det i dag. Derfor var det oplagt at udnytte vindkraften på de højtliggende volde. I 1890 malede møllen for sidste gang, og i 1897 fjernede man så vingerne.Møllehætten røg desværre også, og møllen fik i stedet det mere flade tag. Det var den møllehistorie, men heldigvis blev resterne af møllen og møllergården liggende.
Indtil 1918 fungerede møllen en overgang som militært halmdepot, men i 1918 overtog den driftige sønderjyske ingeniør E.F. Bundgaard huset og indrettede her bolig og instrument- og appaturfabrik. Ved ingeniørens og hustruens død blev hele herligheden testamenteret til

Nationalmuseet – bl.a. med det komplette interiør fra Bundgaards hjem. Hjemmet og stuerne venter stadig på at blive åbnet som intim-museum – ligesom Nationalmuseets klunkelejlighed inde i byen.Møllen og møllergården er i dag fredet og ejes af Nationalmuseet. Faktisk fungerer møllergården som Rigsantikvarens embedsbolig – rigsantikvaren er øverste chef på Nationalmuseet.
I 1889 havde møllen en større nabo – Christianshavns Gasværk, en smuk gasbeholder á la den vi kender som teaterbygning på Østerbro i dag. Den var tegnet af Ludvig Fenger, men blev revet ned i 1948. Ærgeligt nok, tør man vist sige i dag. I samme område var der også i en periode fattigkirkegård.

Christianshavns Kanal

Christianshavn er ofte kaldt “Det Københavnske Amsterdam”, det er her der er fortættet kanalstemning. Christianshavns Kanal er den ene af de tre kanaler, der er tilbage i det indre københavn, og så regner vi ikke Holmens kanaler mellem Christiansholm, Arsenaløen, Dokøen, Frederiksholm og Nyholm med.

Ravelinen-Historie r-5Resten er desværre forsvundet, feks. Holmens kanal, der er fyldt op med sten og grus og asfalteret. Men det kunne jo laves om ligesom i Århus, hvor åen klogeligt er lukket op på ny.

Mellem havneløbet og Christianshavns Kanal ligger de to dele Christianshavn, der egentlig er øer eller holme, med bla. Wilders Plads og Grønlandske Handels Plads – her har vi de smukke kirker Christianshavnskirken og Vor Frelser Kirke. Christianshavns Kanal med Ovengaden oven Vandet og Ovengaden neden Vandet på hver side er en yderst stemningsfuld kanal, der bruges som fælles forhave af alle fra de tilstødende gader. Her søger man ned med kærsten eller hunden, med termokanden, bajerflasken – de lune sommeraftner også med aftensmaden. Her ligger lystbåde i massevis, her er et væld af oplevelser.
Ud til selve kanalløbet ligger bl.a. Holmens smukke arsenalbygning fra midten af 1700-tallet, Søkvæsthuset ( Holmens sygehus eller infirmeri ), her lå det tidligere Wildersgades kaserne, idag indrettet til andelslejligheder, og tæt herved lå to andre kaserner – Bådsmandsstrædes Kaserne og kasernen ud til Strandgade, der idag hedder Irgens Gård.
Københavns Kvindefængsel lå, hvor lagkagehuset ud til Christianshavns Torv ligger idag. Der er servering på vandet i hjørnet ved Torvegade, samme sted er der hyggelig bådudlejning, og i enden mod Appelbys Plads ser man en stump af Christianshavns Vold.

Christianshavns Kanal er et af byens allermest charmerende steder, der bør opleves både fra kaj og fra vandet. En kanalrundfart er absolut at anbefale.

Carlsberg leverer øllet

Ravelinen er lige stedet til en svalende bajer – ikke mindst udendørs i sommervarmen.

Ravelinen-Historie r-6Øllet kommer fra det verdenskendte Carlsberg, som mange af os fik lejlighed til at stifte nærmere bekendskab med gennem TV’s stort anlagte serie “Bryggeren”.Øl-produktionen startede i Brolæggerstræde, her var det hvidtøl der var sagen.

Manden bag navnet Carlsberg var brygger J.C. Jacobsen der flyttede bryggeriet til Valby Bakke og opkaldte det efter sin søn Carl. Produktionen startede her i 1847. Bryggeriet fik senere navnet Gamle Carlsberg, fordi sønnen startede sit eget Ny Carlsberg Bryggeri. Idag er det gamle anlæg fra 1840’erne industrihistorisk museum.

Både J.C. og Carl Jacobsen var meget kunst- og kultur interesserede, hvilket deres store industrianlæg med blandt andet Elefantporten på Valby bakke vidner om. Carl Jacobsen etablerede landets første glyptotek, der idag fungerer som Carlsberg Museum. Samme Carl etablerede og forærede byen København det vi idag kender som det vidunderlige Ny Carlsberg Glyptotek. Glyptoteket er et enestående museum, nabo til Tivoli og med indgang fra H.C. Andersens Boulevard.
Fra Carlsberg har byen iøvrigt fået et utal af monumenter og bygningsværker som gave. Det er blandt andre væksthusene i Botanisk Have, tårnet på Nikolaj Kirke og Videnskabernes Selskabs bygning overfor Ny Carlsberg Glyptotek. Og ikke mindste Den lille Havfrue fra 1913 ved Langelinie. Den lille Havfrue er gået hen og blevet vores nationalsymbol. Man kan ikke besøge København uden at se hende eller lade sig fotografere sammen med hende, ligesom man ikke kan være bekendt at besøge New York uden at se Frihedsgudinden.
Også genopbygningen af Frederiksborg Slot i Hillerød er en gave fra Carlsberg, der er både datidens og nutidens store kunstmæcen. En af hovedarkitekterne bag Carlsbergs flittige byggevirksomhed rundt omkring var Vilhelm Dahlerup, som vi også kender fra Det Kgl. Teater, Pantomimeteateret i Tivoli og Søpavillonen.

Peter Olesen, journalist og forfatter