Job på Ravelinen

Overvejer du et job på Ravelinen ?

Hvis du går og overvejer om det kunne være du skulle være en del af teamet på Ravelinen så kontakt os endeligt.

Vi har fra starten af 2016 sæsonen prøvet at sætte barren højere med blandt andet et helt nyt hold i køkkenet med Jacob Hundsdal som køkkenchef, hvilket gjorde at vi bla. blev nomineret til Årets Bedste restaurant af De Danske Madanmeldere.

Vi har travlt og har derfor brug for mange hænder både i køkkenet og på gulvet. Det er vigtigt at du er yngre, erfaren og engageret – og meget gerne uddannet – som kan hjælpe med at lave hhv. ualmindelig dejlig mad og som kan formidle det gode værtskab overfor vores gæsterne – også på en travl dag.

Hvis du ikke taler flydende dansk og ikke har minimum 3 års erfaring behøver du ikke søge job.

Hos os er der orden i tingene og du vil få rig mulighed til at få indflydelse og status. Det er vigtigt at du er en holdspiller og har mod på at hjælpe med til at give gæster en rigtig god oplevelse.

Vi har ihvertfald alle mod på at løfte Ravelinen til en af de mest populære danske restauranter, med uhørt højt kvalitetsniveau til priser der er til at betale i en hyggelig og uformel ramme med udsigt over vandet lige midt på Christianshavn.

Så hvis det frister så send venligst kortfattet ansøgning med cv og et vellignende foto på vores mail: [email protected]

Løn efter kvalifikationer og mulighed for avancement.

De aller venligste hilsner

Preben Brink
restauratør