Julefrokost Lørdag 2024

Julefrokost udover det sædvanlige !

På Ravelinen på Christianshavn fåes byens bedste julefrokost lavet fra bunden af friske råvarer – ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest. Og det hele serveret af søde tjenere der vil jer det bedste 🙂
Vi ligger 200 meter fra Christianshavns Torv med Metro, så tag årets korteste udflugt til idyl og udsigt over vandet. Vi har plads til 350 gæster og står klar til at at passe godt på jer 🙂

Ikke noget med at stå i kø !

Når du går ind af døren hos os bliver du mødt at vores værtinder, som sørger for at vise jer hen til jeres bord. Og der til være personale klar til at tage imod overtøjet, så man ikke skal stå i kø til garderoben.

Vores dejlig julemad serveres løbende ved bordet på mindre fade, sådan at du kan koncentrerer dig om samværet med dine kollegaer og få en dejlig oplevelse. Ligeledes serveres drikkevarerne ved bordet, sådan at i kan koncentrer jer om de gode historier som skal fortælles 🙂

Åbningstider !

Det hele starter kl. 18.00 og så kører arrangementet ellers frem til kl. 01.00, hvor der siges tak for i aften. Vi har desværre ikke mulighed for at åbne dørene tidligere end umiddelbart før, grundet en del frokost gæster som også lige skal afsluttes på den rigtige måde.

Og vi vil selvfølgelig altid være opmærksomme på at overholde alle de myndighedskrav der nu måtte være på det tidspunkt – og der vil altid være massere af håndsprit placeret alle centrale steder.

Puds danseskoene !

Når ris a la manden er serveret starter vores fantastisk sammenstykkede husorkester op. Med rutineret musikerer fra bla. Christopher, Gulddreng, Peter AG, Wafande & Tamra Rosanes anført af Morten Wittrock. 

Efter bandet vil kontrollen med dansegulvet blive overtaget af vores populære dj som vil spille populær dansemusik fra de sidst 30 år resten af aftenen.

Rammerne er med andre ord mere end klar. I kan bare komme an 🙂

Datoer

Arrangementet løber af stablen lørdag d. 7. Dec 2024

Der er også fredags arrangementer, som løber af stablen d. 15. Nov + 22. Nov + 29. Nov. + 6. Dec. + 13. Dec 2023

Julefrokost menuen:

  • Karrysild fra Bornholm med æbler
  • Christiansø Pigens røde kryddersild
    – med creme fraiche, kapers, rødløg og frisk dild
  • Fiskefilet af frisk paneret skrubbefilet med grov remoulade
  • Hønsesalat af Rokkedahl hanekylling med sprød kyllingesvær og karse
  • Kalve leverpostej med peberbacon og ristede svampe
  • Slagterens egen jule medister med æble og timian
  • Confiteret franske Berberi andelår med råsyltet tyttebær
  • Ribbensteg af dansk gris med sprøde svær
    – hertil syltet rødkål, agurkesalat, rødbeder og grov sennep
  • Ris a l’mande lavet med ægte vanille, kirsebær sovs og sukkerristede mandler

Fra buffet vil det også være muligt at hente dagens friske salat samt udvalg af frisk frugt.

Efter julemaden serveres kaffe/the ved bordet i forbindelse med desserten serveres.

Under hele julefrokost arrangementet serveres øl, vin og vand ad libitum , dvs. rød- og hvidvin, alm. pilsner, Tuborg jul samt alle slags alm. sodavand.

Kuvertpris for lørdag med garderobe, dejlig julemenu inkl. kaffe, live band, dj og alle nævnte drikkevarer ad libitum frem til kl. 01.00: 1.245 kr. inkl. moms.

Drikkevarer til Julefrokosten:

  • Snaps, alm. 5 cl. 58 kr.
  • Rød Aalborg, 1/1 fl. 680 kr.
  • OP Anderson 5 cl. 68 kr.
  • OP Anderson. 1/1 fl. 780 kr.
  • Spiritus, alm. 4 cl. 68 kr.
  • Spiritus, lux. 4 cl. 78 kr.
  • Spiritus, 1/1 fl. 780 kr.
  • (alm. spiritus = vodka, gin, rom, whiskey)
  • Lux Spiritus, 1/1 fl. 880 kr.

Praktiske Oplysninger:

  • Vores have forvandles til en opvarmet udestue med udsigt over vandet og de gamle volde.
  • Når man ankommer står vi klar til at tage overtøjet. I den bemandet garderobe henter man sit overtøjet når man slutter aftenen. Vi garanterer ikke for evt. mistet indhold
    eller jakke. Og vi kan ikke udleverer tøj uden garderobe mærke.
  • Placeringsmæssigt kan man blive placeret i vores udestue eller i en af vores 2 fine pavilloner – vi kan desværre ikke garanterer placering.
  • Julemaden serveres ved bordet og kommer på mindre fade, sådan at man altså kan blive ved bordet og ikke skal rejse sig for at hente mad. Og på den her facon bliver maden også serveret frisk anrettet.
  • Musikken bliver afviklet i vores udestue, så hvis men er placeret i en af vores pavilloner skal men lige trække ud til musikken op dansegulvet i udestuen.
  • I nævnte priser er moms, duge, servietter, almindelig julepynt, levende musik og dj.
  • Alle ovennævnte priser er inklusive moms.

Reservationsgebyr og økonomi:

  • Ved reservation vil der umiddelbart efter reservationen blive udsendt bekræftelse samt opkræves et reservationsgebyr på 600 kr. pr. bestilt  kuvert, som modregnes i det endelige regnskab.
  • Ved indbetalingen skrives booking nummeret ved, sådan at vi kan se hvilken reservation indbetalingen vedrører.
  • Vores bankforbindelse er: Nykredit Reg: 8117 Konto: 4518297
  • Hvis det endelige antal bliver mindre end bestilt indtil d. 1. Oktober refunderes 50 % af depositumet for det færre antal kuverter.
  • Hvis det endelige antal bliver mindre end bestilt senere end 19 døgn før afregnes 50 % af den fulde kuvertpris for de færre kuverter.
  • Hvis det endelige antal bliver mindre end bestilt senere end 12 døgn før afregnes 75 % af den fulde kuvertpris for de færre kuverter.
  • Hvis det endelige antal bliver mindre end bestilt senere end 5 døgn før afregnes den fulde kuvertpris for de færre kuverter.
  • Hvis i bliver flere end forventet, skal vi selvfølgelig prøve at arrangerer ekstra pladser, men dette kan ikke garanteres, da dagene typisk bliver udsolgt og vi sælger de pladser vi har.
  • Ovennævnte skal betragtes som en bekræftelse, som hvis den ikke umiddelbart efter modtagelse annulleres, vil blive betragtet som gældende.
  • Vi vil meget gerne at i afregner den resterende del af kuvertprisen senest 3 dage før arrangementet.
  • Evt. supplerende drikkevarer brugt på aftenen kan afregnes på aftenen.
  • Hvis regningen skal eftersendes vil der være et faktura gebyr på 50 kr.

Bestil bord online eller ring på Tlf. 32 96 20 45